Hvorfor vælge at lave DIY julefigurer?
Fordi det er sjovt, hyggeligt og noget kreativt, hele familien kan være med til! Det er en kreativ måde at skabe julestemning på – og du ender med pynt, som ingen andre har. Personligt, anderledes og fyldt med gode minder.
Materialer du skal bruge
- Æggebakke
- Maling (lyseblå, lyserød, rød, brun, sort, valgfri hudfarve)
- Blå glimmer
- Øjne
- Garn
- Små grene
- Hvid pompon
- Glimmer piberenser
- Limpistol
- Saks
Trin-for-trin guide til englen
- Klip æggebakken: Start med at klippe æggebakken over på midten, så du har låget i en del og bunden i en anden. Klip så keglerne ud af bunden, det bliver nemlig englens krop.
- Vinger: På låget af æggebakken skitserer du vingerne og klipper dem. Det er lettest at lave vingerne i to dele.
- Mal: Mal vingerne og halvdelen af keglen med lyseblå og drys glimmer på - husk på begge sider af vingerne. Lad det tørre. Mal herefter hovedet med en valgfri hudfarve.
- Hovedet: Lim øjnene på og mal to prikker med lyserød til englens kinder og med rød maling munden.
- Håret: Vikl garnet rundt om din hår. Klip en åbning i toppen af hånden - selvfølgelig uden at klippe dig selv. Bind garnet på midten med et stykke garn og lim midterdelen fast på toppen af keglen.
- Lim vingerne: Lim vingerne fast på bagsiden af englen.
-
Glorie: Klip et 7-8 cm stykke af en piberenser. Bøj en lille cirkel i den ene ende og twist enden fast om sig selv. Bøj piberenserne 90 grader, hvor du har twistede den fast og lim den lige del fast på vingerne.
Tips til variationer
- Mal englen hvid og lim blonder på.
- Lim hvide perler på krop og vinger.
- Kom en snor på englen, så den kan hænge som pynt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange figurer kan jeg lave af én æggebakke?
Typisk 2-4 stykker, afhængigt af størrelsen.
Kan jeg lave andet ud af min æggebakke?
Ja! Prøv vores andre DIY figurer, ophæng og bliv inspireret.
Hvor lang tid tager det?
Ca. 20-30 minutter pr. figur.
Julehygge for hele familien
Der er noget helt specielt ved at samles om bordet og lave sin egen julepynt, børn som så vel som voksne. Man har mulighed for at komme hinanden ved og slippe kreativiteten løs. Så find materialerne frem og lad os komme i gang!