DAVA garam masala 50 g
Garam masala er en traditionel krydderiblanding fra det indiske og mellemøstlige køkken, som er svær at undvære, når man gerne vil lave traditionelle retter fra disse egne - som eksempelvis tikka masala.
Garam masala bidrager nemlig med en varm, aromatisk dybde til dine retter, da det er blandet af en række krydderier. Vores DAVA garam masala består af: Koriander, spidskommen, ingefær, chili, gurkemeje, kanel, peber, muskatnød, kardemomme og salt.
Da garam masala er et mere aromatisk krydderi, anbefaler vi det også til retter, hvor der gerne må være smæk på smagen:
- Tikka masala og karryretter: Garam masala er uundværlig i klassiske indiske retter som tikka masala, butter chicken, chana masala og diverse karryretter. Garam masala gør sig især godt i kombination med kokosmælk eller tomatbaserede saucer hertil.
- Vegetariske retter: Perfekt i linsegryderetten dhal, hvor det bidrager med en varm og aromatisk smag.
- Marinader: Garam masala er oplagt i marinader til kylling, lam eller grøntsager. Det kan med fordel kombineres med yoghurt, citronsaft og lidt olie for at skabe en rig og smagfuld base, der giver god smag til råvaren.
- Risretter: Tilføj en anelse garam masala til dine risretter som biryani, hvor krydderiet giver ekstra smag.
- Supper og gryderetter: Krydr dine linse- eller grøntsagssupper med garam masala, hvis du ønsker et mere varmt, eksotisk strejf.
Sådan får du mest mulig smag ud af din garam masala
For at få mest mulig smag ud af garam masala er det vigtigt at den ristes på panden eller gryden, før den blandes med eventuel væske. Varmen og den lette ristning gør, at krydderiernes smagsstoffer og aromaer frigøres.
Garam masala er en krydderiblanding, som er velegnet til indisk mad, eksempelvis gryderetter som chicken tikka masala og chana masala.
Krydderipulver (koriander, spidskommen, ingefær, chili, gurkemeje, kanel, peber, muskatnød, kardemomme), salt.
Tørt, ved stuetemperatur og ikke i direkte sollys. I tætlukket emballage er holdbarheden den samme som i uåbnet tilstand.
50 g