Vi sender til DK, SE & GE. Gratis fragt ved ordre over 260 kr. i DK
Kurv 0

BÆLGFRUGTER



DAVA's bælgfrugter er noget helt særligt: Uanset om du vælger vores Fuego bønner eller Ingrid ærter, er de nemlig produceret under økologiske forhold lige her i Danmark.

Sundhedsstyrelsen anbefaler flere bælgfrugter

Har du set Sundhedsstyrelsens nye kostråd, som fokuserer på både sundhed og klimavenlighed? De anbefaler, at vi indtager mindst 100 g bælgfrugter dagligt. Har du set deres reklamefilm? Så har du måske også studset over, hvad en bælgfrugt er for noget.

Lidt om bælgfrugter

Du genkender nok en kikært og en kidneybønne. Men bælgfrugter er en bred kategori af afgrøder, som kommer fra ærteblomstfamilien og har et højt indhold af både protein og kostfibre. Disse kvaliteter har gjort dem til udbredt spise blandt vegetarer, men for mange dukker de kun op som et fjernt bekendtskab i f.eks. hummus, falafler eller chili con carne.

Bælgfrugter har et ry for at være lidt kedelige - men det behøver slet ikke at være tilfældet! Med de rette opskrifter, kan bælgfrugter være en delikat del af dit måltid. Du har måske stødt på dem f.eks. hummus, falafler eller chili con carne. De er alle tre gode bud, men det slutter slet ikke der. Bælgfrugten er nemlig en utrolig alsidig fødevare.

En verden i farvede bælgfrugter

Bælgfrugter er mere end bare kikærter og kidneybønner. De findes de i et væld af former og farver: Fra de helt små linser, til de store hestebønner. Og i nærmest alle regnbuens farver - nogle har endda fine mønstre. De forskellige bælgfrugter byder også på forskellige teksturer og smage, så det er bare med at finde dine favoritter. Vi har opskrifter til inspiration - så bliver det måske lidt nemmere at nå Sundhedsstyrelsens anbefaling om 100 g tilberedte bælgfrugter dagligt.